Syng i nuet – Workshop for voksne og børn

Hvor: Koncertsalen på Knoldsgården i landsbyen Tranderup, Løkkeshøjvej 2, 5970 Ærøskøbing

Hvornår: lørdag d. 14. September kl. 12.00-13.30 på Klang Ærø festivalen

Eva Joanna Brande animerer de fremmødte – uanset alder og erfaring – til at kaste sig ud i at lave musik i nuet med stemmen og med hinanden – lige på stedet. Ved hjælp af sit enkle system med rytmetrin og et få tommelfingerregler, sætter vi i gang, og pludselig – hov! Har vi skabt noget musik sammen, som ikke var der før! Vi har improviseret!
Workshoppen er for alle, både voksne og børn, der kræves ikke andre forkundskaber end lysten til at
prøve ad, og man kan sagtens få en masse ud af det, selvom man har spillet musik i 20 år.

Workshoppen skyder festivalen Klang Ærø i gang og varer 1 1/2 time. Den er gratis, men det kræves at man køber en dagsbillet til festivalen. Til workshoppen skal børn under 12 år være ifølge med en voksen. Tilmeld dig og dine til workshoppen direkte hos Eva Joanna på mail: evajoannabrande@gmail.com.
Angiv navn og alder på alle deltagere, du vil tilmelde.