Jeppe Højgaard
Jeppe Højgaard

Jeppe Højgaard (f. 1980) er saxofonist, klarinettist, fløjtenist, komponist og sangskriver.
Hans musik bevæger sig i krydsfeltet mellem jazz, improvisation, lydkunst, sangskrivning og elektronisk musik, og hans baggrund som jazz- og improvisationsmusiker præger både udgivelser og liveoptrædener.
Højgaard leder projekter, hvor åbenhed og spontanitet er i centrum, og hvor improvisationen bruges som drivkraft til at levendegøre musikken i nuet.
Samtidigt er Jeppe optaget af at udforske nye udgivelses- og koncertformater, hvor lyd og visuelle elementer smelter sammen.
Dette kommer blandt andet til udtryk i ensemblet RAV, hvor musikken udgives gennem kunstneriske objekter som rav-stykker med indgraverede download-koder, der forbinder det fysiske og digitale univers.
På Klang Festival glæder Jeppe Højgaard sig til at lade musikken vokse ud af samspillet mellem mennesker og omgivelser.